Anmelderiet.dk

Den gyldne drage, Husets Teater, Vesterbro, spiller til 15. oktober 2011

FEM UD AF SEKS STJERNER

Husets Teater åbner den nye sæson i samarbejde med produktionsselskabet HOLLAND HOUSE og dettes leder, Jacob Schokking, som instruktør på danmarkspremieren på tyske Roland Schimmelpfennigs forestilling DEN GYLDNE DRAGE. Forestillingen havde premiere i Wien i 2009 og har siden da vundet priser for opsætninger over hele verden. Forestillingen tager udgangspunkt i noget så enkelt som en tand, der ender i en thaisuppe, men er en af den slags forestillinger, der vikler fem-seks-syv historier rundt i et sammensurium af skæbner, meninger, fald og triumfer.

På scenen ser vi Troels Lyby, Kristian Halken, Solbjerg Højfeldt, Tilde-Maja Fredriksen og Andreas Berg Nielsen, der alle gør et kanon stykke arbejde. Jeg plejer ofte at mene, at Jacob Schokking er en fantastisk billedskaber, men ikke nødvendigvis nogen dygtig personinstruktør. Heldigvis er dette hold så kompetente og pissedygtige, at skuespillet ikke lider her. Faktisk vil jeg mene, at skuespillet bærer denne forestilling. Undervejs spiller de sortklædte skuespillere adskillige roller – af begge køn og sågar også både myrer og græshopper. Ung spiller gammel, kvinde spiller mand og at klare sådan en opgave med så stor troværdighed er eksemplarisk. At læse både regibemærkninger OG replikker må være svært og distancerende – men skuespillerne leger ind og ud af situationer og ord, så det er en lyst at se. STOR ROS!

Trods tusindvis af skift og hektiske scenarier holdes en ro i forestillingen, der gør det utroligt behageligt som publikum at overvære Den Gyldne Drage. Så meget kunne gå galt – men gør det ikke.

Og for satan, Schokking, hvor er det altså flotte billeder. Scenen er helt enkel: plader, der kan glide frem og tilbage henover gulvet og store, flotte videoprojektioner. Vi kastes rundt i en etageejendom og flyver fra restaurantens køkken til en kvistlejlighed, til købmanden nede om hjørnet og ud på en bro. Og vi sidder på kanten af stolen og følger intenst med.

Netop her giver ordet “forestilling” så fin mening. Vi får virkelig vores forestillingsevne aktiveret. Det er utroligt stimulerende, og vi er bombede af indtryk, når vi går ud fra salen. Næsten for bombede. Ja, jeg ved godt det er trivielt at klantre en forestilling for, men Den Gyldne Drage ville ikke tage skade af lige at blive barberet ti eller 15 minutter ned. Men så er det vist også eneste anke mod den forestilling.

Husets Teater beviser endnu engang, at de ligger i sværvægtsklassen i forhold til at showcase ny, europæisk dramatik. Et område, der tilsyneladende ligger teatrets ledelse nær. Og når udfaldet bliver så levende og gennemarbejdet, som DEN GYLDNE DRAGE er, ja, så er der sgu ikke noget at kritisere den ledelse for!