Anmelderiet.dk

MOZART teaterkoncert, Betty Nansen Teatret, Frederiksberg, spiller til 15. januar 2012

FIRE UD AF SEKS STJERNER

Efter teaterkoncert-succeserne Gasolin, Come Together, Bob Dylan og Beach Boys har Nikolaj Cederholm og hans tro følgesvende, Brdr. Hellemann og Anja Vang Kragh kastet sig over den klassiske musiks verden i MOZART teaterkoncert på Betty Nansen Teatret. Scenen ligger helt mørk. Et iphone tændes. Derefter en til. Og en mere. Til sidst lyser 11 iphone-displays op og bliver små væsener, der leder i mørket. Det er helt tydeligt allerede her. Dette er ikke Mozart med traditionel pudderparyk og strygerkvintet – dette er en fornyelse.

Et spartansk lys går op, og på scenen fem musikere og seks skuespillere/sangere klædt i nydelige jakkesæt med sådan en lidt amerikansk-40′er-godsbanesalon-stemning over sig. Angiveligt er de til Mozart-konference. Det står der i hvert fald i programmet. Og SÅ begynder de at synge. og fløjte. Og spille guitar. Og kontrabas. Og ja, søreme om der ikke også sniger sig en jazzet pianosolo ind. For her er plads til improvisationer – også selvom det er Mozart, vi har med at gøre.

For hvor meget har vi egentlig Mozart med? Egentlig ikke så meget, vil jeg mene. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er den helt store connesseur udi klassisk musik, men lidt Mozart kender vi vel alle. Alligevel er det de færreste melodistrofer, jeg lader til at genkende. Og at bedømme ud fra publikums summen i pausen og efter forestillingen, lader de fleste til at have det som jeg. Musikken er pompøs, flot, svingende, genreudforskende – men Mozartsk, det ved jeg søreme ikke om den er.

Den amerikanske rockpoet, Neill Cardinal Furio, har skrevet tekster til musikken. Teksterne er på engelsk, og forholder sig absolut mere til i dag end til Mozarts samtid: “Can I eat a cake for dinner, take cocaine till I get thinner and get naked with my neighbor’s wife?” Og således tages vi gennem referencer til Berlusconi, krig, Kurt Cobain og lanceringen af ti nye bud, blandt andet: “1. Do not condemn anyone on the basis of their color, gender, inborn nature, or ethnicity.” og “8. Torn off your gadgets before you’re forced to download an app to turn on your senses”. Det bliver en anelse frelst og udover det så drukner Furios ellers sikkert udmærkede tekster i resten af opsætningen, der gakker mere og mere ud jo nærmere vi når slutningen.

For nej, vores elleve venner på scenen skal da ikke blive i den pæne, borgerlige mundering. Næ, de skrælles først mere og mere af, smøres så ind i gips og maling og forvandles derefter til fugle og genskinnende fantasivæsener. Alt sammen i en FANTASTISK flot lys-setting udført af Jonas Bøgh. Og altså: visuelt er MOZART teaterkoncert vanvittigt smuk. Det kan ikke bestrides. Anja Vang Kraghs kostumer er uovertrufne, Jonas Bøghs lys viser præcis nok og ikke for meget – og Cederholm er en umanerligt dygtig billedskaber – så der er ikke noget at udsætte der. Nå ja, og så er det pisseflot med alt det vand, der strømmer ned fra loftet hele tiden.

Til gengæld vil jeg mene, at MOZART teaterkoncert stagnerer en smule på halvvejen. Det bliver en smule for “vi starter pænt og skejer derefter fuldstændig ud” og pludselig føler jeg mig i højere grad hensat til New Yorks queer-scene i 80′erne end til Mozart. Og det er som sådan jo også fin – men hvorfor skal det her handle om Mozart? Det gør det jo ikke?

Alt i alt er MOZART teaterkoncert et besøg værd. Det vil jeg mene. Det er velsunget, velproduceret, fantasifuldt og så bare desværre næsten lidt for meget af det gode. Lidt for udskejende. Lidt for ensformigt. Og lidt for lidt Mozart.