Anmelderiet.dk

BCNU (Be seeing you), gæstespil på Teater Grob, Nørrebrogade, spiller frem til 28. januar 2012

FIRE UD AF SEKS STJERNER

Det er altid lidt forvirrende, når et teaterprogram lover noget andet, end det man får, og det må siges at være tilfældet på Teater Grob i øjeblikket. BCNU er skrevet af Anna Bro, efter en idé af Lykke Sand Michelsen, og Lykke vil gerne lave et forestilling om gråzoneprostitution. Er det prostitution at tage imod en ipod for at give en fyr et blowjob?, er et af de mange spørgsmål, hun slynger ud i programmet, men det virker ikke som om dramatiker Anna Bro har syntes, dette var særlig spændende at svare på. Hun vil hellere lave ungdomseventyr med pokemon-dukker, forvrængede computerstemmer og væmmelige mænd i store mørke huse – og dét er en god idé. Vi kan alle godt lide et godt eventyr, især når vores hovedperson skal så grueligt meget igennem, og det skal pigen i BCNU.

Lille uheld, som pigen hedder, stikker af. Der er ikke meget ved at sidde i sin lejlighed, når ens far har for travlt med at lave nye uheld, og når man så også kommer til at rive håret af sin bedste veninde, og alle hader én, ja, så må man ud i verden. Her er nåleskov og pandekagehuse udskiftet med sci-fi-jungle og mænd i jakkesæt, der ryger cigaretter og lokkende giver visitkort i det pureste guld. Bare kom forbi mit store hus en dag, lokker manden, og det ved vi jo godt ikke er en helt god idé, og det ved pigen måske også, men pludselig har hun taget imod flotte gaver, og det er ikke gratis, blitzene går løs og så er der væmmelige billeder af pigen på cyberspace – og det var jo ikke meningen.

Pigen møder også den underlige dreng, ham der bor ude i skoven, ham som alle snakker om, og han har et problem: Han besvimer, hver gang en pige rør ved ham, og det er jo ikke til at leve med, når man er ung, og der så oven i købet kommer søde piger ud i skoven.

Det fine ved Anna Bros tekst er, at der ikke er nogen nemme løsninger, ingen løftede pegefingre og ingen tydelig morale, men en meget klar udviklingshistorie, som vi kender den fra eventyrene. Pigen skal ud i verden, og hun skal møde både det uforståelige, det grumme, det pirrende og det smukke. Bro har med masser af humor og overskud skabt en verden, som er lige dele Grimms og Manga. Replikkerne er veloplagte og Lille Uheld er en stærk karakter. Hun er alt andet end et offer, men både nysgerrig og modig, sårbar og skrøbelig.

Bro undgår de værste klicheer i teksten og leger fornemt med eventyrgenren som allegori for det at blive voksen og finde sig selv. Nogle gange bliver karikaturerne dog lidt for tydelige: Man kan altså godt være en ensom og frustreret teenagerdatter, uden at ens far er et afstumpet, sexgalt overklasseløg, som bestiller sushi for at kompensere for manglende nærhed. Og man forstår sagtens det ubehagelige i at blive tvunget til sex, uden at Lille Uhelds faste følgesvend, en gul pokemon-drikkedunk, behøver forvandle sig til en kæmpedukke, der tager hende bagfra.

Nadia Nabil Korsbæks scenografi understøtter sci-fi-eventyret virkelig godt. Et gigantisk akrylforhæng bliver med fine lyd- og lyseffekter hurtigt til både storbylejlighed, larmende motorvej, ildevarslende palæ og stille skov. Sammen med få, men velvalgte rekvisitter, er vi ikke i tvivl om, i hvilket univers vi er.

Lykke Sand Michelsen spiller Lille Uheld overbevisende. Der er en farlighed i hende, noget fandenivolsk, som både irriterer og fascinerer. Og måske netop derfor, fordi man ikke føler noget entydigt for hende, bliver hendes skildring af en søgende teenager ekstra rørende. Johannes Lassen imponerer også i sine skift fra fraværende far til overfølsom dreng og til farlig og kynisk jakkesæt. Bedst er dog samspillet mellem drengen og Lille Uheld, der til sidst bliver oprigtig rørende, som de står, sammen, i en verden som de prøver at forstå.

Tilbage står jeg med en fin tekst, en overbevisende iscenesættelse og Lykkes mange spørgsmål, som jeg aldrig føler jeg får besvaret. Det behøver jeg måske heller ikke, men jeg har overhovedet ikke fornemmelsen af, at teksten interesserer sig for spørgsmålene om gråzoneprostitution. Det er som om, at den oprindelige idé har bevæget sig over i noget helt andet. Men når det er så underholdende, vedkommende og fint eksekveret, som i dette tilfælde, så gør det måske ikke så meget.

Der er altså ikke meget gråzoneprostitution på Grob i øjeblikket, men derimod et fint udviklingseventyr med noget at tænke over, og det kan kun få en varm anbefaling herfra.

/RE