Anmelderiet.dk

SEX OG VOLD, Husets Teater, Halmtorvet, spiller til 18. februar 2012

EN UD AF SEKS STJERNER

“Det kan du ikke mene, du kan på ingen mulig måde forsvare det her…” harcelerer min ledsager, da vi tirsdag aften træder ud af Husets Teater efter at have set nyeste gæstespil fra performancekollektivet Fix & Foxy: Sex og Vold. Og hun har ret langt hen af vejen. Jeg hverken kan eller vil forsvare, at jeg har ladet 70 minutter af mit liv forsvinde ned i en kloak af afstumpede optrin med, nå ja, sex og vold – fremført af fem dukker – fire kæmpe og så en dværg. Heller ikke selvom jeg, før forestillingen begyndte, nåede at sige “Jeg er vild med det!”. Vi ankom og blev mødt af de fem dukker, der var placeret rundt omkring på teatret – ved toilettet, ved indgangen – og her var jeg helt på. De var pissesjove, de var uhøflige, de interagerede – og SÅ kom de på scenen og SÅ gik det galt.

Her arrangerer de et freakshow. Et modbydeligt, draperet lyseblåt gardin kører op og ned og binder en række små scener sammen. Først Adam og Eva – der knalder – så noget med nogen i en skov – der knalder – så i en familiesituation – her knaldes der også – og så til sidst når vi til dommedag – hvor vi straffes. Med en undskyldning a la “Nu skal I få hvad I vil have, alt det I drømmer om: Sex og vold!” trækkes vi gennem disse udpenslede scenarier, der alle ender grusomt.

Og her er det vigtige: Det er ikke forargende. Det er ikke provokerende. Det er ikke chokerende. Det er bare røvkedeligt og mega forudsigeligt. Jeg ved godt, at det interessante her ikke er den dramaturgiske opbygning og troværdigheden i skuespillet, den er jeg helt med på. Jeg ved godt at instruktørerne prøver at sælge det her som et “menneskeligt eksperiment”, men det er dårligt udført OG uinteressant.

Da Per Arnoldi tiltrådte som formand for Statens Kunstråd 1. april sidste år udtalte han til Jyllands-Posten: “På rådets hjemmeside står der, at kunsten skal være provokerende. Hvad er det for noget sludder? Der står også, at den skal være debatskabende, hvad er det for noget sludder. Debat, så skal man skrive en kronik.” I stedet mente han, at kunsten skulle berige – og gerne resultere i, at man som publikum tænker sig om og taler noget igennem. Men værker skulle altså ikke blive debatindlæg. Denne holdning deler Fix & Foxy formentlig ikke. For mig virker Sex og Vold i hvert fald i højere grad som et debatindlæg end som et gennemarbejdet kunstværk. Og helt ærlig, Fix & Foxy, hvis I synes mennesket er for fascineret af sex og vold – så skriv et læserbrev.

“Kunne det ikke være sjovt, hvis nu dukkerne var upassende og larmende”, har Fix & Foxy formentlig tænkt, da de begyndte arbejdet. Og så er de nået frem til en form, der minder om en blanding af noget skolekomedie og jackass. Ville en dramalærer sætte fem prepubertære drenge til at lave lige præcis dét dramaprojekt, de havde lyst til, ville de formentlig være endt med nogenlunde samme resultat. Bortset fra, at de selvfølgelig ikke har haft samme budget. Men vi har set det hele før. Og det er ikke fordi det bliver mere forargende, at “pik”, “kusse”, “kneppe” og så videre bliver gentaget. Og gentaget. Og gentaget.

Performancekollektivet Signa producerede forestillingen Villa Salo på Republique for godt to år siden. De, der kan huske den forestilling, vil også kunne huske, at kernen her også var sex og vold. Men i modsætningen til Fix & Foxy opbyggede Signa og hendes performere en følelsesmæssig relation mellem publikum og performerne, der så blev brudt ned. Og DERFOR engagerede vi os i Salo. Derfor var det interessant. SEX OG VOLD på Husets Teater præsenterer bare optrin efter optrin af dukker, der knepper – og vi er pisseligeglade. Vi er mere trætte end chokerede, da sprechstalmeisteren for syttende gang hiver en filt-diller ud af bukserne. Vi har intet forhold til nogen af dukkerne – og derfor rører det os ikke.

Jeg ved ikke hvem denne forestilling er tiltænkt. Jeg tror ikke det er mig. Men jeg har selvfølgelig heller aldrig syntes at Jackass var interessant. Fix & Foxy har formentlig haft en eller anden ambition om et højere lag i deres produktion – men det er ikke lykkedes. Jeg giver én stjerne, og det er kun for de første fem minutter. Puha. Og bare for the record: jeg er ikke forarget. Det var bare røvkedeligt.

/NE